Sengelinned, T-shirts, undertøj og sokker er lavet af bomuld, men hvor kommer den fra? Bomuld er en naturlig plantefiber – den udvindes fra den bomuldsuld, der vokser omkring bomuldsplantens frø. På verdensplan produceres der hvert år ikke mindre end 18 millioner ton bomuldsfiber. Men kun 0,7 % af denne bomuld er økologisk. 99,3 % er almindelig bomuld, der dyrkes ved hjælp af ukrudtsmidler og pesticider. Bomuld, som vi bruger hver dag, ligger højt på listen over verdens mest dyrkede afgrøder efter ris, majs, tomater og hvede og produceres hovedsageligt i Kina og Indien. I de regioner, hvor der findes intensive bomuldsplantager, er miljøpåvirkningen betydelig. Det er selvfølgelig ikke nok blot at hævde, at økologisk bomuld (eller biologisk, om man vil) er bedre. I denne korte artikel vil vi undersøge hvorfor og konkret forstå, hvad forskellen mellem de to typer er. Hvad betyder det at sove indpakket i sengetøj af økologisk bomuld? Hvad er forskellen i forhold til sengetøj af konventionelt produceret bomuld?
Den konventionelle dyrkningsmetode for bomuld
Lad os ikke gøre os nogen illusioner: Den konventionelle dyrkningsmetode for bomuld er ikke særlig miljøvenlig. Denne afgrøde dækker ca. 2,4 % af den samlede dyrkede jordareal i verden, men bruger 6 % af pesticiderne og 16 % af insekticiderne på verdensplan. Hvad angår sikkerheden ved brugen af nogle af disse aktive stoffer, hvoraf nogle er klassificeret som særligt farlige af selve WHO, er der ofte ikke tilstrækkelig sikkerhed.
Bomuld høstes med store høstmaskiner. De største producenter på verdensplan er Indien, efterfulgt af Kina og USA. Anvendelsen af industrielle landbrugsteknikker udpiner jorden på lang sigt. Men brugen af bomuld i tekstilindustrien udgør et blomstrende marked på 37 milliarder dollar om året. Disse tal giver en idé om den betydelige indvirkning, som bomuld kan have på planeten, for ikke at tale om dens rolle på det økonomiske og sociale plan.
Derudover er det vigtigt at vide, at konventionel bomuld også kræver meget vand: Der skal 5.260 liter* til at producere et kilo bomuld (*kilde: CNRS). For at give jer en idé: Et par bomuldsjeans, der koster et par snese euro, kræver i gennemsnit 7.500 liter vand – det vil sige 50 fulde badekar – for at blive produceret.
Ofte anvendes tungmetaller som bly eller krom til farvning af bomuld. For at vende tilbage til de bukser, som mange af os går med, skal det tilføjes, at 1 kg pigment, der bruges til at farve et par jeans, kræver store mængder olie, opløsningsmidler og 1000 liter vand. En blanding af giftige kemikalier, der er nødvendig for at blege, farve og efterbehandle et par jeans. Derudover er der også et problem med fuldstændig udflytning af produktionsfaserne. Inden for dynamikken på markederne for lavpris-mode rejser jeans ofte titusinder af kilometer rundt om i verden for at blive farvet, vasket og patineret i forskellige produktionsområder, der ligger tusinder af kilometer fra hinanden, inden de ender på butikshylderne.
Samlet set fremgår det, at der er tale om miljøskader på floder, søer, have og hele økosystemer, som det fremgår af dokumentarfilmen *The RiverBlue: Can Fashion Save the Planet?* af Roger Williams og David McIlvride. Filmen, der er optaget i Kina, Bangladesh og Indien, viser, hvordan 70 % af floderne og søerne på hele det asiatiske kontinent er forurenet af de 11,3 milliarder liter spildevand, der produceres af tekstilindustrien i forbindelse med produktionsprocesser, der for det meste ikke er reguleret. Som en konsekvens heraf lider befolkningerne, der bor i nærheden af disse vandområder – og som henter deres vand derfra – af en høj forekomst af kræft, maveproblemer og hudlidelser.
Den økologiske dyrkningsmetode for økologisk bomuld
I lyset af denne konstatering er der med fremkomsten af økologisk bomuld opstået en mere grøn landbrugsform, der belaster miljøet mindre. Men hvordan kan økologisk dyrkning være en løsning, der sikrer en mere miljøvenlig produktion? Hvilken økonomisk og miljømæssig betydning ligger der bag økologisk bomuld? Her er nogle af forskellene mellem konventionel og økologisk bomuldsdyrkning.
At dyrke jorden på en mere bæredygtig måde betyder, at man på en gennemtænkt måde indgår i et økosystem. Mens det industrielle landbrug udnytter vandressourcerne intensivt – hvilket fører til udtømning af grundvandsmagasinerne – har den økologiske landbrugsmetode et forholdsvis lavt vandforbrug. Den bygger på at berige jorden og øge dens evne til at tilbageholde regnvand.
På den ene side monokulturer, aggressive ukrudtsmidler og pesticider, der ofte anvendes uden kontrol og tæt på de lovmæssigt tilladte grænser. På den anden side sædskifte, naturlig gødning samt respekt for og udnyttelse af biodiversiteten.
Når vi vender tilbage til bomuldsforsyningskæden, begynder man i den industrielle produktion – når man går fra marken til fabrikken – at anvende kemikalier, der er giftige for menneskers sundhed, for at lette de forskellige forarbejdningsfaser af garn og tekstiler. Klor, krom og andre tungmetaller indgår i den industrielle forarbejdning af bomuld, især i blegnings-, farvnings- og trykfaserne. I den økologiske produktion er brugen af giftige stoffer derimod forbudt. Her anvendes kemiske peroxider og vandbaserede pigmenter.
Der er solide tal, der taler for sig selv: Økologisk bomuldsdyrkning reducerer klimapåvirkningen med -46 %. Set over hele produktionscyklussen kræver fremstillingen af et produkt af økologisk bomuld -62 % mindre energi end fremstillingen af det samme produkt af almindelig bomuld.
Markedet for økologiske tekstiler vokser med stormskridt – med en årlig vækstrate på 10 % registreres der nye virksomheder, der certificerer deres produkter efter GOTS-standarderne.
Indvirkning på vandet: Omhyggelig håndtering af vandkilderne
1 T-shirt = 70 brusebade, 1 par jeans = 50 bade: Når man tænker på, at Indien og Kina, der er de største bomuldsproducenter, også er to lande med alvorlige problemer med adgangen til ferskvand, fremstår spørgsmålet som alarmerende.
Der er blevet fremlagt forskellige tal for at sammenligne forskellene i vandforbruget mellem konventionel og økologisk bomuld. Det er dog ikke let at angive et præcist tal for de opnåede besparelser: det afhænger af sammenligningsmetoden og den type afgrøder, der sammenlignes (med eller uden kunstvanding). Den mest citerede kilde er rapporten »The Life Cycle of Organic Cotton Fiber« fra Textile Exchange fra 2014. Her fremhæves udviklingen i den årlige bomuldsproduktion i Indien, Kina, USA, Tyrkiet og Tanzania. Rapporten viser, at dyrkningen af økologisk bomuld bruger 91 % mindre vand end dyrkningen af konventionel bomuld.
Man skal kunne fortolke disse data – som Mars-Elle påpeger i sin artikel, er der visse unøjagtigheder. Fra land til land og fra geografisk område til geografisk område kan jordgennemtrængningsgraden og nedbørsmængderne for eksempel variere meget. Og dataene om vandingsgraden for netop disse områder er ikke angivet præcist. Især når vi ved, at regnvand i virkeligheden sjældent er tilstrækkeligt til at vande markerne, og at vandet derfor skal ledes fra floder, søer og grundvandsmagasiner.
På den anden side er der rapporten fra 2016 fra WWF og C&A, der vurderer det samlede vandforbrug ved dyrkning af konventionel og økologisk bomuld på forskellige landbrugsbedrifter i forskellige regioner i Indien (høstårene 2013 og 2014). Resultatet? Vandaftrykket er angiveligt 25 gange højere ved dyrkning af konventionel bomuld sammenlignet med økologisk bomuld.
Hvad er problemet?
Selvom denne undersøgelse er mere grundig end den forrige, kræver de undersøgte områder kun lidt eller slet ingen vanding, hvilket næppe er repræsentativt for konventionelle bomuldsmarker.
Generelt kan man dog, ifølge disse to undersøgelser, sige, at dyrkningen af økologisk bomuld er mindre vandkrævende end dyrkningen af konventionel bomuld. Husk dog at angive jeres kilder, læs rapporterne omhyggeligt, og tag højde for de anvendte metoder
Nej, økologisk bomuld er ikke altid hvid som et lagen
Når vi producerer og forbruger på en anden måde, opdager vi mange vidunderlige ting. Især er den bomuld, vi forestiller os som helt hvid, kun hvid, fordi den ofte er bleget med blegemidler og farvestoffer. I virkeligheden er bomuld i sin oprindelige tilstand ret rå og har forskellige farver, der spænder fra beige til gråt.
Lad os nu se nærmere på bomuldens livscyklus, inden den ender i din madras eller dit Kipli-pudebetræk.
Når den blomstrer, springer frugtkapslerne op. Der kommer en hvid perle frem. Det er på dette tidspunkt, at bomulden høstes og presses sammen til en stor balle med en speciel presse, inden bomuldsfibrene adskilles fra restprodukterne. På ublegede stoffer forbliver restprodukterne dog synlige som små pletter i en anden farve. Det er ikke noget problem – det er blot nuancer, der skyldes bomuldens naturlige egenskaber.
Det er jo netop det, der gør vores madrasser og puder så fascinerende, ikke? Du kan sende os et billede af din pude til hello@kipli.com, hvis du skulle få øje på disse små prikker, så kan vi bekræfte, om det virkelig er naturens luner.
Hvordan kan jeg vide, om mit sengetøj virkelig er fremstillet af økologisk bomuld?
GOTS og OCS – hvad betyder mærkningerne for økologisk bomuld?
Global Organic Textile Standard (GOTS) er verdens førende standard for forarbejdning af økologiske tekstiler. GOTS-standarden garanterer, at bomulden i et produkt er dyrket økologisk. GOTS-certificeringen tager udgangspunkt i det, der sker, efter at råvaren har forladt de oprindelige produktionsanlæg, og følger bomulden gennem forsyningskæden for at sikre, at tøj, sengetøj, håndklæder, møbler og andre varer af økologisk bomuld er sunde, veludførte og opfylder strenge kvalitetskriterier på det sociale og miljømæssige plan.
Kiplis produkter af økologisk bomuld er desuden certificeret efter Textile Exchange OCS – Organic Content Standard, som er en uafhængig garanti for det økologiske indhold i tekstiler, tøj, beklædning og tilbehør samt en yderligere garanti for sporbarhed helt tilbage til kilden. Der er tale om en bredt anerkendt økologisk standard på verdensplan, der sikrer, at produkterne er fremstillet under miljømæssigt og socialt ansvarlige arbejdsforhold. Med andre ord ligger der bag Organic Content Standard en holdning til ansvarlig brug af ressourcer og et valg af de produktionsprocesser, der har den mindst mulige indvirkning på mennesker, dyr, planter og planeten.
Her er alt, hvad du behøver at vide om OCS-certificeringen, en af de bedste certificeringsstandarder inden for tekstilbranchen.
Pas på greenwashing… der findes ingen andre pålidelige certificeringer end GOTS og OCS. Hvis der for eksempel står noget i retning af »Sustainable Cotton« på et produkts mærkat, er den anvendte bomuld ikke nødvendigvis økologisk.
Er der altså grænser for produktionen af økologisk bomuld?
Mindre vandforbrug, færre sundhedsproblemer, en mere miljøvenlig og bæredygtig tilgang... Økologisk bomuld har en mindre negativ indvirkning end konventionel bomuld, men det er ikke nok i sig selv.
Økologisk bomuld er stadig bomuld og dermed en afgrøde, der kræver store mængder vand. For at reducere forbruget af denne værdifulde naturressource bør vi derfor altid huske at følge nogle regler, der bygger på sund fornuft. Lad os gradvist ændre vores forbrugsmønstre og købe færre produkter af bedre kvalitet, så de holder længere.