Nogle nemme tips til et bedre liv
Nyt år, ny start, ændre det ene, ændre det andet… Starten på et nyt år er ofte en god anledning til at sætte sig nye mål, gøre en større indsats eller tage nye udfordringer op. Men ville det ikke være bedre at forsøge at ændre de små vaner, der på lang sigt forhindrer os i at leve et bedre hverdagsliv?
Hos Kipli vil vi gerne tage dette emne op med tanke på vores alles velbefindende og vores planets velbefindende. Her er nogle forslag, som vi håber vil hjælpe dig på denne rejse.
Hvordan ændrer man sine vaner på lang sigt?
Har du allerede prøvet at stå tidligt op om morgenen for at tage på kontoret uden at skynde dig? Det lykkes en gang, to gange, men til sidst giver du op.
Mennesket er et væsen af vaner. For at overleve har vores hjerne brug for en vis rutine, især når det gælder de berømte automatismer (vi lukker automatisk døren uden at lægge mærke til det).
Set fra et neurologisk synspunkt bruger hjernen mindre energi, når den følger vaner.
For at ændre en langvarig vane er vores hjerne nødt til at tilpasse sig forandringen og lære det hele forfra. »For hjernen er forandring en reel hindring,« forklarer dr. Gerhard Roth, professor i adfærdsfysiologi inden for udviklingsneurobiologi ved Universitetet i Bremen. »Når vi følger vores vaner, belønner vores hjerne os med sine egne opiater, og vi bliver virkelig afhængige af dem. Med årene får vi stadig større svært ved at ændre vores rutine.
Så hvordan kan vi med succes ændre en vane? Ifølge Roth har hjernen brug for regelmæssig træning og stor beslutsomhed. Hvis du ønsker at ændre noget på et af disse områder, skal du ikke glemme at stille dig selv dette spørgsmål: Hvor er min belønning, og hvilke fordele får jeg ud af det?
Vores gode forsætter for 2022
Bedre søvn – det grundlæggende
Det er unødvendigt at forklare, at søvnmangel påvirker vores daglige velbefindende. Vidste du, at vi på 50 år har mistet 1,30 timers søvn? Italienerne sover i gennemsnit 6,42 timer om natten (det anbefales at sove mindst 7 timer!). At forbedre dine vaner kan have en positiv indvirkning på din søvn og dermed på dit daglige liv og dit sociale liv.
En af de største forstyrrende faktorer, når man skal falde i søvn, er udsættelse for blåt lys. Ja, det kan virke svært at lægge sin smartphone fra sig, men lyset fra den kan forårsage en forsinkelse i din biologiske ur. Som følge heraf skubbes det tidspunkt, hvor du falder i søvn, ud, og søvntiden reduceres.
41 % af italienerne siger, at de tjekker deres smartphone selv midt om natten! Det er nu 100 % bevist, at for at sove bedre skal du slukke for din smartphone og computer mindst 1,5 til 2 timer før du går i seng.
Når det drejer sig om ernæring, er det nemt at fare vild i de mange forskellige råd. Er det for fedt at spise ost om aftenen? Det er bestemt ikke den mad, der er nemmest at fordøje, men ost indeholder tryptofan, et vitamin, der er med til at danne melatonin, det berømte søvnhormon. Du kan få tryptofan ved at spise æg, bælgfrugter, tørret frugt, visse kornarter og stivelse (havre, soja, majs, rug, sesam, ris, quinoa) eller mejeriprodukter. (Gem de rå grøntsager, som du tror er lette at fordøje, til dagen efter!)
Før du går i seng, vil grøn te være din bedste allierede! Te og naturlige urteteer uden tilsatte aromaer har nemlig mange egenskaber, der lindrer gener i søvnløse nætter: grøn te er rig på antioxidanter, kamille lindrer maveproblemer, og baldrianrod har en afslappende virkning, der er ideel til at slappe af inden sengetid.
Få orden i dit hjem (og dit liv)
Har du nogensinde tænkt over, hvor meget tid du spilder på at rydde op i hjemmet? Du har sikkert hørt om »kunsten at rydde op« af Marie Kondo, forfatteren bag bestselleren af samme navn. Hendes råd? Ryd hele huset op, lidt ad gangen, fra loftet til kælderen, og stil dig selv to spørgsmål: Hvad har jeg virkelig brug for? Hvad gør mig glad? Hendes teknik har spredt sig over hele verden og har vist, at når man etablerer et system, hvor alting har sin plads, behøver man aldrig mere at rydde op!
Denne tendens inden for velvære har vist sig at være effektiv. At rydde ud i dit klædeskab eller din lejlighed og kun beholde de ting, der ligger dig på sinde, eller som er nyttige, frigør sindet! Prøv det selv!
Frigør dit sind og frem for alt dit hjem
Indendørs forurening kan være lige så farlig som udendørs forurening. Læs mere om dette emne i vores artikel med tips til, hvordan du kan leve i et sundere miljø.
Og hvad med på arbejdspladsen? I løbet af et år forbruger et gennemsnitligt datacenter det samme som 3.000 amerikanske husholdninger. Hvad skal du gøre først? At rydde op i dine e-mails letter ikke kun sindet, men hjælper også planeten. Ved at rydde op i din e-mail-indbakke kan du reducere dit CO2-forbrug. Husk, at hver e-mail, der ligger i din indbakke, genererer ca. 10 g CO2 om året! Med appen Cleanfox kan du gøre dette med et enkelt klik!
Desuden kan du også spare op til 24 % blæk ved at vælge en mere miljøvenlig skrifttype som Garamond i stedet for de klassiske Times New Roman eller Arial.
foto
At tilpasse sig årstiderne
Enhver forandring kræver energi og tid, så kroppen kan tilpasse sig. Skiftet mellem årstiderne kræver, at vi tager hensyn til vores behov. Læs mere på vores blog om, hvordan du bedst forbereder dig på vinteren, eller hvordan du tilpasser din søvnrytme efter årstiden.
For at respektere naturen og planetens velbefindende gennem årstiderne bør du købe frugt og grøntsager, der er i sæson! Prøv at købe fra lokale og økologiske producenter!
Og da vi forsøger at gøre vores bedste i 2022 med vores små tips, så lad os prøve at gøre endnu mere!
Forbruge mindre og bedre
Vidste du, at alle de grøntsagsskaller, der ender i skraldespanden, faktisk er spiselige? En god gulerodspesto kan pifte en pastaret op, og aspargesskaller kan koges i vand og danne en god bouillon til din aspargisrisotto... ”Nul-affalds”-madlavning giver dig masser af opskriftsideer og reducerer dit affald betydeligt.
Har din bedstemor altid lavet søndagssteg til dig? Det vigtige er, at det kun er om søndagen! Ifølge Worldwatch-instituttet er det globale kødforbrug tredoblet i løbet af de sidste 40 år. I gennemsnit spises der 43,1 kg kød pr. person om året på verdensplan. De sundhedsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser er ikke ubetydelige. Ifølge en rapport fra FAO (FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation) står husdyrholdet for 14,5 % af verdens CO2-udledning.
Det er ikke nødvendigt, at alle bliver vegetarer, men at reducere kødforbruget og spise mere bevidst er et skridt i retning af større respekt for vores planet.
At spare på energien i vores hjem
På listen over de energibesparelser, vi kan gennemføre, står bekæmpelse af træk om vinteren og øget fokus på boligens isolering øverst. Husk at trække rullegardinerne for om natten og køb varmeisolerende gardiner. Daglig udluftning af boligen (ja, også om vinteren) bekæmper fugt – som ofte er hovedårsagen til kulde.
Er vi ikke blevet lidt dovne med tiden? Træk stikket ud af kaffemaskinen eller tv’et, sluk computeren... Alle disse apparater ender med at koste os omkring 10-15 euro om året (pr. apparat). Det er lige så enkelt som effektivt: Køb en stikdåse, så løser du problemet med et enkelt klik.
At rejse på en anden måde
En af de fordele, vi har opdaget i de seneste års globale pandemi, er at holde ferie hjemme og i nærområdet! Der er ingen grund til at tage til Himalaya, når vi har Alperne lige uden for døren, eller når de sicilianske strande kan måle sig med dem i Caribien! Fjerne rejsemål er ikke de eneste steder, hvor vi kan tilbringe vores ferie. Med lidt kreativitet og nysgerrighed bliver vi helt naturligt mere miljøbevidste.
Selv hvis du kun engagerer dig i én af disse kategorier, kan det have en positiv indvirkning på dit eget velbefindende og på planetens. Du skal bare træne din hjerne og tænke lidt anderledes;)